Denne video er en forsmag på kurset. Start kurset for at se alle lektioner og hente kursusmaterialet.

Om kurset

Udgivet d. 2021-05-11

Ledighedsydelse

Varighed ca. en time

På kurset får du en gennemgang af de vigtigste elementer, du skal være opmærksom på i forbindelse med udbetaling af ledighedsydelse. Det drejer sig blandt andet om reglerne ved ferie, hvornår/hvordan der skal modregnes for indtægt samt overgange til/fra ledighedsydelse.

Reglerne for udbetaling af sociale forsørgelsesydelser er komplicerede, og to sager er sjældent ens. Kurset gør dig bedre i stand til at overskue området og bruge de Lovguider, vejledninger og bekendtgørelser, der beskriver gældende lovgivning og praksis på området.

Uanset om du har ansvaret for at udbetale ledighedsydelse, eller om du skal vejlede modtagere af ledighedsydelse, kan kurset være en genvej til viden, der styrker dig i dit arbejde.

Kurset har to overordnende formål: at du får kendskab til de overordnede principper for udbetaling af ledighedsydelsem og at du får et grundlæggende kendskab til reglerne, der gør det nemmere at gå i dybden med fortolkning af love og regler i komplekse sager.

Målgruppe

Kurset henvender sig til sagsbehandlere, faglige koordinatorer, administrative medarbejdere og andre i kommunen med interesse i emnet. Kurserne kan dog være yderst relevante og egnede for virksomhedsejere, administrative medarbejdere eller andre med særlig interesse indenfor området.

Lektioner

1.  Til hvem og hvornår

LAS § 74
I denne lektion vil underviser først og fremmest komme ind på, hvad ledighedsydelser er. Dernæst vil det blive gennemgået, i hvilke situationer disse udbetales: disse situationer omfatter bl.a. under ledighed, sygdom, barsel, sorgorlov og ved midlertidige afbrydelser i fleksjob

6 minutter

2.  Ferie

LAS §74e
I denne lektion om ferie vil Rikke gennemgå samtidighedsferie, feriepenge fra ansættelse, ferie med supplerende ledighedsydelse samt varsling af ferie.

7 minutter

3.  Ydelsens størrelse

LAS §§74a + 34
I nærværende lektion vil 89% af højeste dagpengesats blive gennemgået, såvel som kontanthjælpsniveau, fremmedkrigere (§ 10 F) og særlig støtte til høje boligudgifter.

4 minutter

4.  Overgang fra fleksjob til ledighedsydelse

LAS §74 g
I denne lektion, som omhandler overgangen fra fleksjob til ledighedsydelse, vil underviser bl.a. gennemgå bortfald pga. manglende rådighed og opnåelse af fleksydelsesalderen. 

6 minutter

5.  Fradrag i lejlighedsydelse

LAS §74 d
Lektionen gennemgår principper for modregning, optjeningstidspunkt, modregning af arbejdsindtægter såvel som øvrige indtægter der modregnes, selvbygger/medbygger, selvstændig bibeskæftigelse og efterregulering.

19 minutter

6.  Indtægter der ikke modregnes

LAS § 74 d
I denne lektion gennemgår underviser forsikrings- og pensionsordninger, arbejdsskader, tab af erhvervsevne, borgerligt ombud og hverv og øvrige indtægter, som ikke modregnes i lejlighedsydelser.

10 minutter

7.  Afgørelser, lovgivning, m.v.

Lektionen kommer ind over afgørelser, klager og lovgivning på området.

3 minutter

Rikke Borg Johannesen

Rikke Borg Johannesen

Socialrådgiver

Rikke Borg Johannesen er uddannet socialrådgiver i 2000 fra Den Sociale Højskole i København. Siden har hun arbejdet indenfor ydelses- og beskæftigelsesområdet i kommune og forsikringsselskab. I dag er Rikke selvstændig socialrådgiver. Ud over formidling af lovgivning, arbejder hun som konsulent for flere faglige organisationer og som partsrepræsentant for private borgere.