Denne video er en forsmag på kurset. Start kurset for at se alle lektioner og hente kursusmaterialet.

Om kurset

Udgivet d. 2025-06-19

Enkeltydelser

Varighed ca. en time

Introduktion til kurset Enkeltydelser

På enkeltydelsesområdet skal sagsbehandlere foretage en række helt konkrete og individuelle skøn i sagsbehandlingen. Kurset omhandler sammen med de enkelte lovbestemmelser det faglige skøn, som skal foretages i disse sager.

Kursus i enkeltydelser er først og fremmest for sagsbehandlere i kommuner. Det er et grundlæggende kursus, fx for sagsbehandlere, der er nye på enkeltydelses området. Men også for sagsbehandlere, der har brug for et brush up efter i en periode ikke at have arbejdet med området.

På kurset gennemgås aktivlovens §§ 81, 81, 82, 82a, 82b, 83 og 85 – kaldet enkeltydelser samt tilsvarende bestemmelser i integrationsloven med fokus på de bestemmelser, hvor de to lovgivninger er forskellige.

Formålet med kurset er at kvalificere deltagernes sagsbehandling på området for enkeltydelser.

Kurset hjælper den enkelte til at sagsbehandle korrekt og til at foretage de konkrete skøn på området.

Kurset skærper opmærksomheden på vigtige dele af enkeltydelsesområdet, eks. at få belyst sagen tilstrækkeligt

Målgruppe

Kurset henvender sig til sagsbehandlere, faglige koordinatorer, administrative medarbejdere og andre i kommunen med interesse i emnet. Kurserne kan dog være yderst relevante og egnede for virksomhedsejere, administrative medarbejdere eller andre med særlig interesse indenfor området.

Lektioner

1.  Støtte til rimeligt begrundede enkeltudgifter (1) 

Denne lektion giver en grundlæggende indføring i reglerne og formålet med støtte til rimeligt begrundede enkeltudgifter. Fokus er på, hvornår og hvordan man kan søge om enkeltydelser, og hvilke kriterier der skal være opfyldt for at få støtte.

14 minutter

2.  Støtte til rimeligt begrundede enkeltudgifter (2)

I denne anden del bygger vi videre på forståelsen af støtte til rimeligt begrundede enkeltudgifter. Vi dykker nærmere ned i betingelserne, vurderingskriterierne og sagsbehandlingen, så du får et skarpere blik for, hvordan enkeltydelser anvendes i praksis.

15 minutter

3.  Den økonomiske beregning

I lektion 3 ser vi nærmere på den økonomiske beregning i forbindelse med enkeltydelser. Du får indsigt i, hvordan man vurderer borgerens økonomi, og hvilke principper og metoder der anvendes for at fastslå, om der er grundlag for støtte.

9 minutter

4.  Midlertidig huslejehjælp

Denne lektion handler om midlertidig huslejehjælp som en del af reglerne om enkeltydelser. Vi ser på, hvornår der kan ydes støtte til husleje, hvilke betingelser der skal være opfyldt, og hvordan behovet vurderes i praksis.

9 minutter

5.  Støtte til sygebehandling, medicin, tandbehandling m.v​.

I lektion 5 dykker vi ned i reglerne for støtte til udgifter i forbindelse med sygdom, medicin, tandbehandling og lignende. Du lærer, hvornår der kan ydes hjælp, og hvordan behovet vurderes ud fra både lovgivning og konkrete helbredsmæssige forhold.

6 minutter

6.  Tilskud til tandpleje

I denne lektion ser vi nærmere på reglerne for tilskud til tandpleje. Du får indsigt i, hvilke muligheder der findes for økonomisk støtte, hvordan behovet dokumenteres, og hvilke kriterier der skal være opfyldt for at opnå tilskud.

13 minutter

7.  Medicintilskud

Lektionen sætter fokus på medicintilskud. Du lærer, hvornår der kan gives støtte til medicin, hvordan behovet dokumenteres, og hvordan du foretager en konkret og individuel vurdering af ansøgninger om medicinbistand.

5 minutter

8.  Særlig hjælp vedrørende børn​

Denne lektion handler om mulighederne for særlig hjælp i sager, der vedrører børn. Du får indsigt i, hvilke typer af udgifter der kan dækkes, og hvordan der tages højde for barnets tarv og familiens samlede situation i vurderingen.

8 minutter

9.  Hjælp til flytning

Lektion 9 gennemgår vi reglerne for hjælp til flytning. Du får overblik over, hvornår der kan ydes støtte til flytteudgifter, hvilke kriterier der skal være opfyldt, og hvordan du vurderer, om flytningen er nødvendig og rimelig i den konkrete sag.

8 minutter

10.  Integrationslovens enkeltydelsesbestemmelser​

I sidste lektion ser vi nærmere på de særlige bestemmelser om enkeltydelser i integrationsloven. Du får indblik i, hvordan reglerne adskiller sig fra aktivlovens bestemmelser, og hvordan du anvender dem korrekt i sager med nytilkomne udlændinge.

4 minutter

Birgitte Vallø

Birgitte Vallø

Borgerrådgiver i Næstved Kommune

Birgitte er uddannet cand. scient. soc. og har mere end 20 års erfaring fra forskellige kommuner indenfor bl.a. integrationsområdet, ydelses- og beskæftigelsesområdet samt det forvaltningsretlige område Birgitte har tillige mange års undervisningserfaring. Hun arbejder nu som borgerrådgiver.