Varighed ca. 2 timer
Retten til kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik er betinget af, at borgeren står til rådighed for arbejdsmarkedet og udnytter sine arbejdsmuligheder. Men hvad betyder det egentligt i praksis? Hvad dækker rådighedsbegrebet over, og hvad er det for nogle helt konkrete krav om rådighed, borgeren skal opfylde for at have ret til kontanthjælp? Hvad er konsekvensen af ikke at opfylde rådighedskravene?
Rådighed forpligter borgeren, og reglerne forpligter også jer som sagsbehandlere. I har en helt central rolle med hensyn til at sikre, at borgeren kender sine rettigheder og pligter og hvilke konsekvenser det har for hjælpen, hvis borgeren ikke opfylder sin rådighedspligt. I skal vejlede borgeren om reglerne. Men hvornår og hvordan skal I vejlede borgeren? Hvilke betingelser stilles der i lovgivningen til denne vejledning?
I har som sagsbehandlere og myndighedspersoner også en pligt til at kontrollere borgerens rådighed, hvis der opstår tvivl om, hvorvidt borgeren reelt står til rådighed.
Borgere kan fritages fra rådighedspligten, hvis de har en rimelig grund. Som sagsbehandlere og myndighedspersoner er det jer, der konkret skal vurdere om borgeren har en rimelig grund. Men hvad er egentlig rimelige grunde? Hvilke rimelige grunde kan der være tale om? Hvordan skal I finde ud af om der er en rimelig grund? Hvad er det for nogle sagsbehandlingsregler I have styr på i den forbindelse, og hvorfor er de her sagsbehandlingsregler så vigtige?
Det kan du få svar på ved at deltage på kurset her, hvor vi sætter fokus på reglerne og betydningen af jobparate kontanthjælpsmodtageres rådighedsforpligtelse.
Målgruppe
Kurset er primært rettet mod kommunale sagsbehandlere, som arbejder med sager om jobparates rådighed og sanktioner på kontanthjælpsområdet.
Kurset kan dog være yderst relevant og egnet for andre fagpersoner, fx andre aktører, som arbejder med målgruppen jobparate kontanthjælpsmodtagere, fagkonsulenter eller andre med interesse for området.
Kurset henvender sig til sagsbehandlere, faglige koordinatorer, administrative medarbejdere og andre i kommunen med interesse i emnet. Kurserne kan dog være yderst relevante og egnede for virksomhedsejere, administrative medarbejdere eller andre med særlig interesse indenfor området.
GRL § 75, LAS §§ 1, 2, 11, 13
At stå til rådighed er en grundlæggende betingelse for ret til kontanthjælp. For at tydeliggøre den kontekst reglerne om rådighed indgår i, får I en introduktion til forsørgelsesområdet, herunder
LAS §§ 8 a, 13, 13 a, 35
I denne lektion ser vi først på nøglebegreberne jobparat og rådighed. Hvad vil det sige at være jobparat, og hvad dækker rådighedsbegrebet over. Vi ser også på lovgrundlaget - hvor finder du reglerne om rådighed, og hvad indeholder de? Sidst i lektionen gennemgås vejledningspligten, herunder hvornår og hvordan borgeren skal vejledes, og betydningen af, at vejledningen er givet.
LAS §§ 8a, 13, 13a, LAB § 106
I denne lektion gennemgås de generelle rådighedsbetingelser en jobparat kontanthjælpsmodtager skal opfylde for at have ret til hjælp, herunder
LAS § 13 a
Lektionen handler om de specifikke krav, der stilles til jobparates overtagelse af arbejde og jobsøgningen generelt, herunder
LAS § 13, stk. 16
I denne lektion ser vi kort på hvilken betydning det har for retten til kontanthjælp, at borgeren eller dennes ægtefælle har deltidsjob. Du får svar på
LAS § 13, stk. 7 og 8
I lektionen gennemgås reglerne om rimelige grunde til ikke at stå til rådighed i konkrete tilfælde, herunder
LAS §, RTL §§ 4, 10, FVL § 19
I den sidste lektion ser vi på, hvornår jobcentret skal foretage en rådighedsvurdering, og hvad der skal være fokus på ved denne vurdering. Opmærksomheden rettes også på nogle sagsbehandlingsregler, som er vigtige at have for øje, når I arbejder med sager om rådighed og skal vurdere, om borgeren skal indstilles til sanktion. Vi ser bl.a. på
Tina har mere end 30 års joberfaring inden for social- og beskæftigelsesområdet. Hun har i de sidste 15 år arbejdet som fagspecialist i Schultz, bl.a. med ansvar for at udarbejde Schultz’ guider på aktivlovens område, og hun har dermed en indgående viden på fagområdet. Tina har desuden rig praksiserfaring fra arbejdet i en kommune gennem stillinger som socialrådgiver, social- og arbejdsmarkedskonsulent, projektkoordinator og afdelingsleder for en beskæftigelsesafdeling.