Denne video er en forsmag på kurset. Start kurset for at se alle lektioner og hente kursusmaterialet.

Om kurset

Udgivet d. 2021-02-23

Dækning af nødvendige merudgifter til voksne

Varighed ca. en time

Reglerne om dækning af merudgifter til voksne kræver mange faglige vurderinger og grundigt sagsarbejde. Der er tale om et sagsområde, som i høj grad er båret af skøn og fortolkning, og som kræver godt overblik over regler og praksis. Som sagsbehandler skal man være i stand til at overskue lovgivningen, praksis og borgerens sag og samtidig kunne udøve det skøn, som reglerne lægger op til.

På dette kursus gennemgår vi reglerne grundigt med henvisninger både til lovgivningen og til relevant praksis. Kurset handler om fastlæggelse af personkredsen for dækning af merudgifter og vurderingen af hvornår en udgift dels er en merudgift og dels er nødvendig. Herudover handler det om ophør og opfølgning af sager om merudgifter. Der er metodepligt ved behandling af sager om dækning af merudgifter, og vi kigger på de to mulige metoder, der skal anvendes.


Kurset er for sagsbehandlere, der arbejder med borgere med funktionsnedsættelser. Det er først og fremmest målrettet myndighedssagsbehandlere, men andre medarbejdergrupper kan med fordel følge kurset og derigennem få kendskab til regler og praksis på området.

Nye medarbejdere får en grundig indføring i grundlaget for sagskomplekset mens mere erfarne medarbejdere får en brush-up på reglerne.

Lektioner

1.  Personkreds

Lektion 1 handler om den svære vurdering af, hvornår en person med funktionsnedsættelse er omfattet af personkredsen. Der er en del begreber fra lovgivningen, der skal være styr på. Vi kigger på de enkelte betingelser i loven og krydrer det med eksempler fra Ankestyrelsens praksis.

23 minutter

2.  Udmåling og beregning

Her tager vi fat i en anden vanskelig vurdering – nemlig vurderingen af hvilke udgifter, der dels kan betragtes som merudgifter og dels hvornår en merudgift er nødvendig i lovens forstand. Igen krydret med eksempler fra praksis. Vi kigger desuden på beregning af ydelsen og forholdet mellem sandsynliggørelse og dokumentation.

28 minutter

3.  Opfølgning og ophør

Denne lektion handler om opfølgning af borgerens sag om merudgifter. Hvad siger reglerne om opfølgning, og hvad gør man ved nye udgifter og fra hvornår skal en ændring i udgiftsniveauet træde i kraft? Så ser vi på, hvornår ydelsen skal ophøre.

12 minutter

4.  Sagsbehandlingsmetode

Indholdet i denne lektion er en gennemgang af funktionsevnemetoden og voksenudredningsmetoden og inddragelse af borgeren i sagen. Afslutningsvis runder vi kort den svære kunst at skrive en fyldestgørende begrundelse i en afgørelse på et sagsområde med så høj grad af skønsudøvelse. 

18 minutter

Mona Susanne Walther

Mona Susanne Walther

Fagspecialist og Jurist

Mona er uddannet socialrådgiver og jurist og har 25 års erfaring med arbejde inden for det sociale område og beskæftigelsesområdet. Mona har bl.a. arbejdet i Ankestyrelsen, i diverse kommuner – bl.a. som borgerrådgiver og som koordinator for et rehabiliteringsteam – og har desuden i en årrække undervist i jura på socialrådgiveruddannelsen.