Denne video er en forsmag på kurset. Start kurset for at se alle lektioner og hente kursusmaterialet.

Om kurset

Udgivet d. 2023-01-16

Kontant tilskudsordning efter servicelovens § 95

Varighed ca. 2 timer

Reglerne om kontant tilskud efter servicelovens § 95 er komplekse og omfattende, og det kræver, at du som sagsbehandler sætter dig grundigt ind i lovgivningen på området. For at varetage sagsbehandlingen skal du kende til reglerne i serviceloven, udmålingsbekendtgørelsen, vejledningen og Ankestyrelsens principmeddelelser.  

Personkredsen for kontant tilskud efter servicelovens § 95 er borgere med komplekse funktionsnedsættelser og sammensatte hjælpebehov. Der er ofte tale om borgere, som er afhængige af hjælp fra andre mennesker i dagligdagen. Som sagsbehandler skal du derfor udover lovgivningen også have en forståelse for borgerens funktionsnedsættelse/handicap, og hvordan denne indvirker på borgerens mulighed for leve sit liv. Det skal du kunne inddrage i din sagsbehandling. 

Du skal inddrage kompensationsprincippet i sagsbehandlingen, og du skal være i stand til at træffe konkrete og individuelle afgørelser. 

På dette kursus gennemgår vi reglerne grundigt med henvisninger både til lovgivningen og til relevant praksis. Kurset handler om formålet og hvem personkredsen er for denne særlige støtte, herudover udmåling af hjælp og tilskud i ordningen. 

Vi kommer også ind på opfølgning, tilsyn, ophør og afgørelsesbegrebet.   

Kurset kan ses sammenhængende i sin fulde længde. Der er også mulighed for at se eller gense hver enkelt lektion omkring et emne, som der aktuelt er behov for viden om. 

Kurset har følgende overordnede formål:

  • At give dig overblik over lovgivningen og principperne omkring kontant tilskud efter § 95.
  • At skærpe din viden og din forståelse for reglerne, samtidig med at du bliver bevidst om, hvilke opmærksomhedspunkter, du skal have i sagsbehandlingen.
  • At du bliver skarp på personkredsen. 

Målgruppe

Kurset henvender sig til sagsbehandlere, faglige koordinatorer, administrative medarbejdere og andre i kommunen med interesse i emnet. Kurserne kan dog være yderst relevante og egnede for virksomhedsejere, administrative medarbejdere eller andre med særlig interesse indenfor området.

Lektioner

1.  Formål og personkreds

I denne lektion vil vi komme omkring formålet med hjælpen, personkredsen, og så vil reglerne gennemgås udfra § 95, stk. 1-4

22 minutter

2.  Ordningens indhold

I denne lektion vil vi komme omkring udmålingen af hjælpen - hvad skal hjælpen dække? Derudover vil vi fokusere på kompensationsprincippet, rådighedstimer, sundhedslovsydelser og snitflader til andre sektorer eller afdelinger. 

23 minutter

3.  Udmåling af tilskud

i denne lektion vil vi komme omkring den generelle udmåling af tilskud, tilskud til løn mv., andre omkostninger, direkte og indirekte udgifter, bistands- eller pjeletillæg, samt budget, regnskab og tilbagebetaling. 

21 minutter

4.  Sammensætning, opfølgning og tilsyn samt ændrede forhold

I denne lektion vil vi komme omkring sammensætningen af hjælpen, opfølgning og tilsyn med kontant tilskudsordning, dødsfald, flytning til anden kommune, korterevarende ferieophold/udlandsophold, indlæggelse på sygehus samt en handleplan. 

19 minutter

5.  Afgørelsesbegrebet

I denne lektion vil vi komme omkring afgørelsesbegrebet, faktisk forvaltningsvirksomhed, procesledende beslutninger, særlig varslingsordning efter SEL § 3a, samt begrundelse og klagevejledning. 

19 minutter

Kontant tilskudsordning efter servicelovens § 95

Alice Johansen

Alice Johansen

Socialfaglig konsulent hos DUKH

Alice Johansen og er uddannet socialrådgiver i 2008. Hun har arbejdet som myndighedssagsbehandler på børnehandicapområdet i forskellige kommuner. Siden 2019 har Alice været ansat som socialfaglig konsulent i DUKH – Den uvildige konsulentordning på Handicapområdet.