Denne video er en forsmag på kurset. Start kurset for at se alle lektioner og hente kursusmaterialet.

Om kurset

Udgivet d. 2025-10-30

Kompensationsydelse del 1, servicelovens § 100 for voksne

Varighed ca. en time

Kurset giver deltagerne en grundig, praktisk og juridisk forståelse af den nye ordning om kompensationsydelse efter Servicelovens § 100, som træder i kraft den 1. september 2025.
Målet er at sikre en ensartet, gennemsigtig og effektiv administration på tværs af kommunerne samt at give sagsbehandlere et solidt grundlag for korrekt udmåling og vurdering af ydelserne.

Efter kurset kan deltagerne:

Vurdere, om borgeren er omfattet af personkredsen for kompensationsydelse.
Skelne mellem kompensationsberettigende og ikke-berettigende udgifter.
Anvende de nye regler om gruppe 1 og gruppe 2, herunder positivlisten.
Foretage korrekte udmålinger, beregninger og vurderinger i henhold til bekendtgørelsen.
Anvende funktionsevnemetoden og forstå kravene til metodepligt og dokumentation.
Navigere i afgrænsningen til andre lovområder (sektoransvar).

Kurset henvender sig til:

Kommunale sagsbehandlere og juridiske konsulenter,
Medarbejdere i handicap- og socialforvaltninger,
Ledende medarbejdere med ansvar for sagsbehandling og implementering af serviceloven.

Kurset består af fem moduler med både juridisk teori, praksisnære eksempler og principmeddelelser:

  1. Udmåling, beregning, udbetaling og ophør

    • Nye satser og standardbeløb

    • Overgangsregler

    • Gruppe 1 og gruppe 2: valgmuligheder, dokumentationskrav og kommunens vejledningspligt

  2. Funktionsevnebekendtgørelsen – metodepligt

    • Hvornår funktionsevnemetoden skal anvendes

    • Samspil med voksenudredningsmetoden (VUM)

    • Garantiforskrift og retssikkerhed

  3. Personkredsen (målgruppen)

    • Hvem er omfattet af § 100?

    • Varigheds- og indgribendhedskriterier

    • Samlet vurdering ved flere lidelser

    • Eksempler fra Ankestyrelsens praksis

  4. Kompensationsberettigende udgifter

    • Definition og afgrænsning af nødvendige merudgifter

    • Eksempler fra praksis (fritid, diæt, varmeudgifter m.fl.)

    • Positivlisten for gruppe 2

  5. Afgrænsning til andre regler (Sektoransvar)

    • Samspil med sundhedsloven, beskæftigelseslovgivningen og servicelovens øvrige bestemmelser

    • Principmeddelelser om afgrænsning

Målgruppe

Kurset henvender sig til sagsbehandlere, faglige koordinatorer, administrative medarbejdere og andre i kommunen med interesse i emnet. Kurserne kan dog være yderst relevante og egnede for virksomhedsejere, administrative medarbejdere eller andre med særlig interesse indenfor området.

Lektioner

1.  Minimumsbeløb, udmåling, beregning og udbetaling

I lektion 1 vil du få styr på de nye regler for udmåling og udbetaling af kompensationsydelse.
Du lærer også forskellen på gruppe 1 og gruppe 2, standardbeløb, dokumentationskrav og kommunens vejledningspligt.

25 minutter

2.  Funktionsevnebekendtgørelsen

I denne lektion fortæller Birgitte hvornår og hvordan funktionsevnemetoden skal anvendes ved behandling af § 100-sager.
Du får ligeledes indsigt i kravene til dokumentation, borgerinddragelse og retssikkerhed.

7 minutter

3.  Personkredsen (målgruppen)

Bliv fortrolig med, hvem der kan få kompensationsydelse i denne lektion. Birgitte gennemgår kriterierne for varigt nedsat funktionsevne, varighed, indgribendhed og principmeddelelser fra Ankestyrelsen.

21 minutter

4.  Kompensationsberettigende udgifter (nødvendige merudgifter)

I lektion 4 lærer du at vurdere, hvilke udgifter der er nødvendige merudgifter som følge af funktionsnedsættelsen.
Du får ligeledes eksempler på godkendte og afviste udgiftstyper samt gennemgang af positivlisten.

10 minutter

5.  Afgrænsning til andre regler (sektoransvar)

Forstå hvordan § 100 spiller sammen med andre love i denne lektion. Her lærer du også at afgrænse ydelser efter sundhedsloven, beskæftigelsesområdet og servicelovens øvrige bestemmelser.

4 minutter

Birgitte Guldbrandsen

Birgitte Guldbrandsen

Jurist i Silkeborg Kommune

Birgitte er Cand. Jur. med 30 års erfaring på det sociale område. De seneste 11 år har hun været specialkonsulent i en kommunal Socialafdeling (specialiseret voksenområde). Hun har undervisningserfaring fra VIAUC (Socialrådgiver uddannelsen) og som censor på samme uddannelse. Birgitte er tidligere ansat i Ankestyrelsen, Statsforvaltningen (nuværende Familieretshus), DUKH (Uvildige konsulentordning på Handicapområdet).